Af Finn Gunst, Fuglsang Allé 116, medl. af Lokaludvalgets Kulturudvalg
På kulturdagen 15. juni blomstrede Brønshøj med læssevis af kulturelle herligheder – på det kulinariske, det musikalske, den magiske kultur, lydvandring til vandtårnet, det lokale maleriske og udefter.
Men i debatteltet hudflettede en stor forsamling de mildest talt sølle vilkår for, at børn og unge udelukkende har muligheder for musikalsk at dyrke ’skrumpesymfonier’. Debatten efterlyste et løft i og med, at unge lokale unge i skole- og andre sammenhænge hungrer efter muligheder.
Politikerne fra hhv. A og Ø så muligheder via et budgetnotat, der ligger i Borgerrepræsentationen. Lad os tage dem på ordet – for sammen med Lokaludvalget at – gøre noget nu & her. Ord er ikke nok – handling giver forvandling.
Det et også vigtigt at tænke på at uddannelse ikke blot drejer sig om ’dansk & regning’ men også om musikalitet og kreativitet. Uddannelse er ikke blot en udgift – det er en investering.
Musik gør noget vederkvægende ved os.