Forårskoncert med Synkoperne
synkoperne_i_praestegardshaven.jpg
Synkoperne synger i Pilegården. Foto: Pressefoto.
Koret optræder tirsdag den 14. maj på Pilegården

Kig forbi når det rytmiske kor Synkoperne afholder forårskoncert uanset vejrudsigten. Det sker tirsdag den 14. maj fra kl. 19.30-21.30.

Du kommer med garanti i godt forårshumør til gratiskoncerten med Synkoperne. Som altid optræder koret i Pilegården, men som noget nyt skal publikum op på 1. sal i ”Salen” for at høre sangen. Her sørger koret for god underholdning i ca. 40 minutter, godt hjulpet af et engageret publikum, som meget gerne synger med på de fællessange, der deles ud.

Sangerne bliver godt bakket op af Mathias Sihvonen ved klaveret og Lise Rydstrøm, som dirigerer slagets gang.

Alle er meget velkomne!
JL

Om Synkoperne
Synkoperne er et rytmisk kor med 20 sangglade mennesker fordelt på fire stemmer. Koret er ledes af Lise Rydstrøm, der startede det under Rytmisk Aftenskole i 1998. Det øver tirsdage kl. 19-21.30 i Pilegården.
Repertoiret ligger på kanten af poprock, gospel, jazz og latin.
Navnet ”Synkoperne” er hentet fra musikkens verden, hvor en synkope – også kaldet et lift – anvendes meget i rytmisk musik. Synkoperne holder 3-4 koncerter om året.
Synkoperne er et kor under Rytmisk Center.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top