Det sker i kirken uge 21
Kon..jpg
Fra en tidligere konfirmation i Bellahøj Kirke. Foto: Bellahøj Kirke
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Fællessang og små anekdoter
”O frihed, o friheden flyver” synges i Erik Clausen og Leif Sylvester Petersens sang fra 1978. Det kan være, at det er én af de højskolesange, der skal synges, når der er fællessang i Bellahøj Kirke den 23. maj, kl. 19. Sangen starter med ”Stjernerne blinker, jorden drejer rundt”. Og stjerner og himmelrum var noget at det Tycho Brahe var optaget af. Tycho Brahe fik foræret øen Hven i 1834, og der gik han i gang med at bygge observatoriet Uranienborg. Erling Elmark Rasmussen, der styrer fællessangen, fortæller meget mere om Tycho Brahe eller en anden personlighed, der har fødselsdag denne dag.

Børnegudstjeneste om hellige dage
De fleste ved, hvorfor der fejres jul og påske, men hvorfor holder man fri på store bededag, Kristi himmelfartsdag og i pinsen? Det vil sognepræst Johanne Haastrup fortælle og dramatisere om ved børnegudstjenesten onsdag den 22. maj, kl. 17 i Bellahøj Kirke. ”For det skal også være lidt sjovt, når det er for børn” – siger præsten. Efter gudstjenesten er der spaghetti med kødsovs til alle.

Jazz i Kapernaumskirken
Der er jazzmusik med Mads Vinding, bas, Peter Brenøe Lange, keyboard og kirkens kor i forbindelse med gudstjenesten søndag den 26. maj, kl. 11 i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45.
Den dag er orglet skiftet ud med keyboardet, og sammen med kirkens kor fremføres en motet af J.S. Bach, ”Vor Fader udi Himmerig”, i Count Basie laid back stil sammen med Mads Vinding på bassen, danske salmer, et instrumentalt gospelnummer samt J.S. Bachs udødelige ”Air”.
Fri adgang og gratis kirkekaffe efter jazzmessen.

Tilmelding til konfirmation
I Bellahøj-Utterslev Sogn (Bellahøj Kirke) er det tid til tilmelding til konfirmationsundervisning. Tilmelding sker på Bellahøj Kirkes hjemmeside ved at udfylde formularen “Tilmelding til konfirmation” og møde op i Bellahøj Kirke på Frederikssundsvej 125 A, sammen med den unge tirsdag den 21. maj eller torsdag den 23. maj mellem kl. 15 og 19. Husk at medbringe dåbsattest, hvis den unge er døbt udenfor Folkekirken. Man kan også kontakte Peter Møller Jensen på 31 61 73 50 eller Asser Skude på 23 46 40 08.

Børnegudstjenester i Husum Kirke
Torsdag den 23. maj, kl. 17 er der Gud & Gaffel, hvor Husum Kirke inviterer til gudstjeneste og fællesspisning særligt for børn – og deres voksne. Det er gratis at spise med, og det kræver ingen tilmelding. Ved sognepræst Bettina Birk Jensen. Børnekorleder Christina Schimmell Rindorf synger med store og små. Pinsegudstjeneste for børnehavebørn afholdes tirsdag den 28. maj, kl. 10, hvor sognepræst Iben Hornshøj Sørensen inviterer til gudstjeneste for menighedsbørnehaven, andre børnehavebørn og andre interesserede.

Afskedsgudstjeneste i Husum Kirke
Højmessen søndag den 26. maj, kl. 10.30 i Husum Kirke bliver også sognepræst Nikolaj Hartung Kjærbys afskedsgudstjeneste. Han flytter med familien til Bornholm, hvor han skal være præst ved Klemensker og Rø Kirker. Nikolaj har været præst ved Husum Kirke i 13 år og har også har haft en mindre del af sin arbejdstid i Husumvold Kirke. Efter højmessen inviterer Husum Kirke på reception.

Solomatiné for orgel
Søndag den 26. maj, kl. 16 afholdes orgelkoncert i Husum Kirke med organist Knud-Erik Kengen, Gladsaxe Kirke, der kan se tilbage på et helt arbejdsliv som engageret musiker; ikke blot som organist, men også som komponist, arrangør og musikanmelder. Fri entré.

Legestue i Husumvold Kirke
Hver onsdag kl. 10-12 afholdes Husumvold Kirkes Legestue – her mødes børn og voksne til hygge, sang og en masse leg. Gerd og Birte synger og leger med deltagerne, og de sørger for hjemmebagte boller, saft, te og kaffe.

Gudstjenester uge 21:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Lørdag 25/5, kl. 17:
Bellahøjmesse
v/ Peter Møller Jensen

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Lørdag 25/5, kl. 11 og 13: Konfirmation
Søndag 26/5, kl. 10:
Højmesse
v/ Karsten Thomsen

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Torsdag 23/5, kl. 17:
Gud & Gaffel
v/ Bettina Birk Jensen
Søndag 26/5, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Nikolaj Hartung Kjærby

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 26/5, kl. 10:
Højmesse v/ Lise Mortensen
Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 26/5, kl. 11:
Konfirmation og højmesse v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 26/5, kl. 10.30:
Højmesse
v/ Ib Ehlers Jørgensen

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 26/4, kl. 11:
Højmesse
Søndag 26/4, kl. 17.30:
Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 26/5, kl. 11:
Højmesse på engelsk
v/ Kristian von Späth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top