Top 3 skal sikres
På lørdag gælder det grundspillets sidste hjemmekamp, og efter sidste hjemmekamp, hvor en plads i oprykningsspillet blev sikret, så skal en top 3-placering i Øst-puljen i hus, når Slagelse kommer på besøg.

Brønshøj er ubesejret i jubilæumsåret 2019 med en sejr og tre uafgjorte. Desværre har der været en tendens til at hvepsene ikke har kunne lukke kampene og tage alle tre point – man har nemlig været foran i alle kampene.

Dette så vi senest et eksempel på i weekenden, hvor Brønshøj førte 2-1 ved pausen og havde masser af chancer i 1. halvleg til at putte Skovshoved i sækken og snøre den. Men en skidt 2. halvleg gjorde, at Skovshoved fik udlignet til slutresultat 2-2.

Forhåbentligt har spillerne af lært af dette og er klar til at give de mange, der kommer til hjemmekampene, tre point på lørdag mod Slagelse.

Netop Slagelse har ikke fået den bedste start på 2019. Her er det nemlig kun blevet til en sejr, mens holdet fra Vestsjælland har måtte gå fra banen tre gange uden mål og point.

Dette skal dog ikke blive en sovepude for hvepsene, som skal yde 100 procent for at tage alle tre point. Men det kræver også hjælp fra fansene og supporterne, så tag turen ud til Tingbjerg Ground og vis, at I er Danmarks Smukkeste og bedste kor.

Og mht. maden, så skal du nok blive mæt, hvad enten det er en fransk hotdog, hvepsebørge eller en flæskestegssandhveps, du skal sætte tænderne i. Læg for resten mærke til, at kampen spilles klokken 14 og ikke klokken 15, som det ellers plejer at være.

Derudover ønsker vi Slagelses spillere og supportere velkommen til en forhåbentlig god og velspillet kamp.

Dommer: Niels Haubo
Linjedommere: Andreas Barnewitz og Paul Nyberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top