Kraftig intern kritik i boligorganisation
Tingbjerg-23-46-18.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Parti fra Tingbjerg - god plads til nye boliger? Foto: Kaj Bonne
Tilliden til administration og kommunen er helt væk, siger fsb i Tingbjerg

– Man kan undre sig og bekymre sig over at, administrationen/direktørerne ikke har tjek på regler og love, når de fleste af dem før har været ansat i kommunen. Jeg må indrømme at, tilliden til administrationen og kommunen fra en skala fra 0-5, ligger på 0, skriver Pia Wiborg på vegne af afdelingsbestyrelsen for boligselskabet fsb Tingbjerg i nyeste udgave af Tingbjerg Bladet.

Som eksempel fremhæves en sag om et tilbud om at låne nogle pavilloner som ikke længere skulle bruges i Lufthavnen. fsb Tingbjerg blev spurgt, om de kunne sættes op i 2,5-3 år i den gamle pavillon by på Tingbjerg Ås, da firmaet der ejer disse, vil ombygge dem til ungdomsboliger. Afdelingbestyrelsen sagde ja til dette på betingelse af, at beboerne fik skriftlig besked om, hvad pavillonerne skal de bruges til samt hvor længe skal de stå i Tingbjerg.

– Disse krav opfyldte administrationen ikke, og nu står pavillonerne der. Bestyrelsen er blevet bekendt med at kommunen endnu ikke har givet tilladelse til at opsætte pavillonerne eller ombygge dem som ungdomsboliger, skriver afdelingsbestyrelsen i Tingbjerg Bladet.

Mange udfordringer på vej
Et andet eksempel er håndteringen af en lokal personalesag, hvor driftschefen er blevet udskiftet.

– Vores gode og dygtige medarbejder, som bestyrelsen selv har været med til at ansætte, og med hjertet gik ind for beboerdemokrati og indflydelse. fsb Rådhuspladsen ønskede ham ikke længere i fsb. Dette fik bestyrelsen ingen information om; Han fik ikke engang lov at sige farvel til os, skriver afdelingsbestyrelsen.

– Årsagen er, at fsb ønskede en ny profil for Tingbjerg. I stedet for har de ansat en anden, og Tingbjergs afdelingsbestyrelse i fsb blev ikke inviteret til ansættelsessamtalen, fortsættes der. Herudover kommer spørgsmålet om eventuel nedrivning af rækkehusene på Langhusvej – hvor spørgsmålet om renovering eller nedrivning har skabt usikkerhed hos beboerne.

Indlægget fra afdelingsbestyrelsen slutter med en alvorlig bekymring for Tingbjerg’s fremtid med blandt andet udskiftning af kloakker, lukning af affaldsskakter, en mulig letbane, et nyt Store Torv, nye rækkehuse, nye boligblokke på de grønne områder. – Vi kommer til at leve isoleret i et stort byggerod. Det kan blive svært for busserne at komme ud og ind af Tingbjerg, pga. af de tunge lastbiler. Godt det snart bliver forår sol og sommer, så vi har lidt at glæde os over, slutter indlægget fra afdelingbestyrelsen.

FAKTA
fsb er Københavns største almene boligorganisation og ejer cirka 13.000 familie, ungdoms- og ældreboliger i hovedstaden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top