Det sker i kirken uge 14
film.jpg
Diogo Morgado som Jesus i filmen ”Son of God”. Foto: Presse
Ugens arrangementer og Gudstjenester i lokalområdet

Filmaften i Bellahøj Kirke
Torsdag den 4. april, kl. 19 er der igen filmaften i Bellahøj Kirke, og denne gang bliver den kommende påske markeret med en film om Jesu liv. Den amerikanske ”Son of God” fra 2014 er instrueret af Christopher Spencer og fortæller den bibelske historie om Guds søn med hovedvægten på påskeugens begivenheder. Filmen, der har den portugisiske skuespiller Diogo Morgado i titelrollen, følger Jesus fra hans fødsel i stalden i Bethlehem til hans død på korset. Efter filmen er der vin og snacks, og der bliver lejlighed til at snakke om aftenens oplevelse. Der er gratis adgang til både selve filmen og til eftersnakken.

Jazz og tapas i Brønshøj Sognehus
Det er fredag – og det er jazztid. I hvert fald i Brønshøj Sognehus fredag den 5. april, kl. 17, hvor der er jazzgudstjeneste med sognepræst Iben Palle Hansen og Martin Seier Trio. Kl. 18 bliver der serveret tapas og vin, inden koncerten begynder. Her vil Martin Seier Trio med Mads Mathias, en af Danmarks største jazzvokalister, give koncert. Der er gratis adgang. Selve koncerten er en del af åbningsfestivalen i Brønshøj Sognehus. Festivalen er støttet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Brønshøj søger konfirmander
Overvejer en ung at blive konfirmeret, men er ikke helt sikker? Er man forælder og er i tvivl om, hvorvidt undervisningen er, som da man selv gik til præst? Så er det måske noget at komme til Åben Konfirmandundervisning torsdag den 4. april, kl. 16 i Brønshøj Sognehus på Brønshøj Kirkevej 4. For undervisningen står sognepræsterne Mia Lund Rao og Peter Nejsum.

Musikalsk legestue i Husum
Første lørdag i måneden kl. 10-12 slår Husum Kirke dørene op, så de 1-4-årige kan synge, danse, spille musik og lege sammen med deres voksne. Organist, korleder og musikpædagog Kirsten Thorup slår tonen an. Formiddagen rundes af med brød, frugt, te, kaffe, fri leg og snak. Næste legestue afholdes lørdag den 6. april, kl. 10
Legestuen er gratis, og tilmelding sker på www.husumkirke.dk. Aktuelt er holdet fuldt, men det er muligt at komme på venteliste på www.husumkirke.dk. 

Børnehavekorkoncert
Der afholdes børnehavekorkoncert i Husum Kirke tirsdag den 9. april, kl. 16 og i Husumvold Kirke torsdag den 4. april, kl. 17. De ældste børn i Husum Menighedsbørnehave synger kor i kirkerne, og det er Christina Schimmell Rindorf, der leder børnehavekoret. Til koncerterne synger børnene et udvalg af de salmer og sange, de har lært, for forældre og andre interesserede – om tryllende hekse, en abe, der ikke vil gå i skole, og om stjerner og julens klokker.

Fællessang i Husum
Tirsdag den 9. april, kl. 10-12 er der igen fællessang i ANX’et. I Husum Kirke kan man mødes med andre sangglade til en opbyggende og opløftende fællessang den anden tirsdag i måneden. Her er kaffe, te, hygge og en hel masse sang. Ved roret står korleder og organist Kirsten Thorup. Deltagelse gratis.

Mariagudstjeneste med Vivaldi
Søndag den 7. april, kl. 14 opfører Grundtvigs Kirkes Kor, solister og barokorkester Antonio Vivaldis Magnificat. Det er på Mariæ Bebudelsesdag man hører om englens besøg hos den unge Maria. Vivaldis musik er altid liflig og melodiøs. Orkesteret består af strygere og fløjter og 8 sangsolister. Mads Høck dirigerer, Tinne Albrectsen er koncertmester og Inge Lise Løkkegaard er liturg. Gratis adgang.

Lovsange for orgel
I Grundtvigs Kirke kan man torsdag den 4. april, kl. 19.30 høre Amanda Marie Mortensen spille musik af Mendelssohn, Bach m.fl. under overskriften “Bønner og lovsange for orgel”. Emnet spænder vidt fra inderlighed til voldsomme udladninger. Gratis adgang.

Gudstjenester uge 14:
Bellahøj Kirke
Frederikssundsvej 125
Søndag 7/4, kl. 10.30: Bellahøjmesse v/ Peter Møller Jensen
Onsdag 10/4, kl. 17.15: Børnegudstjeneste v/ Johanne Haastrup

Brønshøj Kirke
Brønshøj Kirkevej 8
Søndag 7/4, kl. 10: Højmesse v/ Karsten Thomsen
Søndag 7/4, kl. 17: Skumringsgudstjeneste v/ Mia Lund Rao. Tema: Griskhed

Husum Kirke
Korsager Allé 14
Søndag 7/4, kl. 10.30: Højmesse v/ Bettina Birk Jensen

Husumvold Kirke
Gadelandet 25
Søndag 7/4, kl. 10: Højmesse v/ Lise Mortensen

Tingbjerg Kirke
Langhusvej 1
Søndag 7/4, kl. 10.30: Højmesse v/ Mette Basbøll

Mørkhøj Kirke
Mørkhøjvej 177
Søndag 7/4, kl. 10.30: Højmesse v/ Katrine Blinkenberg

Sankt Antoni Kirke
(Katolsk)
Frederikssundsvej 225
Søndag 7/4, kl. 11: Højmesse
Søndag 7/4, kl. 17.30: Højmesse på polsk

Haraldskirken
Høje Gladsaxe Torv 3
Søndag 7/4, kl. 10: Højmesse v/ Kristian vin Späth

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top