Natteravne.jpg
Fire Natteravne på Frederikssundsvej i Husum i aftensolens gyldne skær. Til højre Aihua Yan. Foto: privat
Med base i Voldparken er Natteravnene i Husum/Tingbjerg stadig aktive

Der er 32 medlemmer i Natteravnene i Husum som iført gule veste går ture på gader og pladser med det formål at skabe lokal tryghed og livsglæde – især blandt børn og unge i det offentlige rum.

– Vores medlemmer består af mange nationaliteter bl.a. er en stor del kinesere, som har samme afstamning ligesom mig selv, fortæller den 59 årige Aihua Yan, der er formand for Natteravnene i Husum/Tingbjerg. Det skyldes, at mange kinesere, der bor her gerne vil integreres og lære om den danske kultur og det fællesskab, vi har i Danmark, tilføjer hun.

Natteravnene i Husum/Tingbjerg blev stiftet for ni år siden, og har været aktive gennem alle årene. Det er altid en stor udfordring for os at tiltrække nye Natteravne, da der jævnligt stopper natteravne på grund af flytning, sygdom, holder pause el. andet.

– På trods af at vi går Natteravneture et par gange om ugen og deltager i mange aktiviteter, mangler vi stadigvæk folk til at dække flere ture især i Tingbjerg. Derfor søger vi efter flere frivillige, siger Aihua Yan. – Det er vores ambition, at vi altid gerne vil have flere medlemmer, som vil være med til at gøre en forskel. For at blive rigtig Natteravn, kræver det en ren børneattest samt deltagelse i et 7-timers kursus, tilføjer hun.

Udover gåturene deltager Natteravnene også i andre aktiviteter i bydelen, senest i forbindelse med den landsdækkende indsamling af affald.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top