Ny sæson i Det Økologiske Folkekøkken
Folkekøkken-03-38-15.jpg
En torsdag i Folkekøkkenet. Når vejret er til det, kan man også vælge at sidde ude. Foto: Kaj Bonne
Det Økologiske Folkekøkken i EnergiCenter Voldparken fortsætter det velkendte koncept med fokus på årstidens råvarer og økologi – om torsdagen

Der har i gennemsnit været over 200 besøgende gæster til spisning, og sidste sæson kom gæst nr. 20.000, og derudover er der stor deltagelse af frivillige. Folkekøkkenet er efterhånden blevet en fast del af lokalområdet, men vil have endnu flere med i fællesskabet og der vil blive gjort en særlig indsats for at tiltrække borgere, der de tidligere år har haft svært ved at finde vej til folkekøkkenet. Folkekøkkenet har fra starten haft som målsætning at være samlingspunkt for borgere og foreninger i lokalområdet og være med til at styrke netværk i bydelen.

Flere med i fællesskabet
– Vi har mange etniske borgere på EnergiCenter Voldparken der gør et fantastisk stykke arbejde i idræts- og kulturforeninger. Vi vil gerne have dem og deres familie og venner med i fællesskabet omkring folkekøkkenet. Vi ser et kæmpe potentiale i disse borgere og deres foreninger, de spiller en afgørende rolle i forhold til at skabe aktiviteter for børn og unge i lokalområdet, siger, Mads Faber fra Frivilligcenter EnergiCenter Voldparken.
– Vi ser de frivillige i Det Økologiske Folkekøkken som fantastiske repræsentanter for det fællesskab, der gennem årene er opstået på EnergiCenter Voldparken. Det fællesskab der er ved at være frivillig eller deltage som spisende gæst vil vi forsøge at gøre endnu mere tilgængeligt for borgere i lokalområdet, slutter Mads Faber.
Til dagligt laver Det Økologiske Folkekøkken økologisk mad til omkring 300 børn i daginstitutioner. Køkkenet har Fødevarestyrelsens flotte anmærkning – det økologiske spisemærke i guld, og har en ambition om en økologiprocent tæt på 100, et madspil tæt på nul, og så en råvareudnyttelse som ressourcemæssigt muligt.

Det Økologiske Folkekøkken
EnergiCenter Voldparken
Kobbelvænget 65
Hver torsdag kl. 17.30-19.30 (ej helligdage)
Sommerlukket fra uge 24

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top