James gi’r den gas med Four Jacks
James-Rasmussen.jpg
En koncert med James Rasmussen Trio byder ikke bare på musik, men også på anekdoter fra tiden i Four Jacks. Foto: Pressefoto.
James Rasmussen fra Brønshøj var en del af den berømte kvartet, og han giver koncert på søndag

Han var en del af Four Jacks. Bare sig navnet og alle danskere over 65, ved hvad der tales om. James Rasmussen er navnet, og han bor i Brønshøj, så der er tale om en lokal legende, der på søndag den 24. februar med sin trio giver koncert i Kulturhuset Pilegården fra kl. 14.

James Rasmussen var den ene fjerdedel af den hæderkronede sangkvartet Four Jacks, som blev dannet i 1956 af Poul Rudi og Otto Brandenburg. Kort efter kom John Mogensen til, og da baggårdspumaen Otto Brandenburg forlod kvartetten i 1958 for at gå solo, blev han erstattet af James Rasmussen.

I dag har James Rasmussen underholdt med sange af Four Jacks og John Mogensen i mere end tyve år. Han underholder publikum med de allerstørste radiohits fra dengang, og fortæller undervejs anekdoter fra tiden.

Med andre ord: Her er en enestående mulighed for at høre og se den ægte vare og synge med på sange som ”Mandalay”, ”Tom Dooley”, ”Chaio Chaio Bambina” og ”Åh Marie a’ ve’ jæm te’ dæ”.

En søndagsplatte til 100 kroner kan nydes inden koncerten, og den serveres kl. 12.30-13.30. Madbilletterne købes separat og kun i forsalg. Koncertbilletter koster ligeledes 100 kr. og købes i forsalg på pilegaarden.kk.dk.

Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top