Fuglefodring – til glæde for hvem?
Musvit-COLOURBOX18461852.jpg
Musvit ved foderautomat. Foto: Colourbox
Der er dem der ikke synes vi skal fodre fuglene om vinteren, men har man glæde ved det skal man ikke holde sig tilbage…

Rigtig mange i vores område har bynatur rundt om huset hvor de bor, eller bor tæt på et grønt område hvor man kan hjælpe fugle igennem en tid med udfordringer pga. vejret, ved at supplere den føde de selv kan finde.

I de gode gamle dage hvor der ”altid” var snedække om vinteren og det frøs minusgrader fra november til april, gik det ofte hårdt ud over de arter der ville slå sig igennem på vores breddegrader. Tykt og vedvarende snelag forhindrer fugle i at finde føde på jorden og hvis det fryser hårdt er jorden ikke til at bearbejde så orme, insekter m.v. kan findes. Fx kan bestanden af vores næstmindste fugl, Gærdesmutten, gå alvorligt tilbage efter sådan en vinter – som vi jo efterhånden sjældent oplever. Til alt held kommer bestanden hurtigt på fode igen, idet de kan få to kuld og lægge op til ni æg hver gang.

Har man en have, gerne en uforstyrret baghave uden alt for mange løsgående katte, kan man opleve mange forskellige arter hvis man fodrer. Specielle foderblandinger kan være udmærkede, ligesom solsikkefrø er meget populære hos arter med et kraftigt næb, fx Grønirisker. Vores almindelige mejser: Musvit og Blåmejse, nogle steder Sort-og Sumpmejse er også glade for solsikkefrø som de typisk flyver med hen til et beskyttet sted for at få skallen af og adgang til det olieholdige frø. Havregryn er bl.a. gode for Rødhals som har et spinklere næb.

Ofte vil man have besøg af Ringduer der er rimeligt dominerende og ret forslugne. Hvis man vil undgå at de spiser broderparten af det udlagte foder kan det være en god ide med et foderhus. Man kan så anbringe et grovmasket stykke hønsenet rundt om adgangsvejene, så kun de små fugle kan finde ind til maden. En såkaldt foder-automat, der findes i adskillige udformninger, kan også sikre at kun mejser, finker, siskener , spurve m.v. kan komme til. De spilder ofte så meget frø ned på jorden under fodringsstedet at der alligevel bliver noget til Ringduerne, evt. også de slanke, lyse Tyrkerduer hvis man har dem i nabolaget.

Fuglefodring handler også meget om hvad man har af træer og buske i sin have, eller hvad der er i parken. Med andre ord – planlægning ved anlæggelse af have eller nye tiltag i en man overtager kan hjælpe mange fuglearter igennem vinteren, og i øvrigt bidrage til en større mangfoldighed af forskellige arter omkring stedet. Bærbuske, fx tjørn eller hyld er fine for at tiltrække Silkehaler, Sjaggere, Vindrosler og Solsorte. Ligeledes røn. Har man æbletræer der giver mere end man selv kan bruge er ovenstående arter også meget glade for dem.

Lad dem ligge på jorden eller gem dem i en spand og læg dem ud i omgange på steder og tidspunkter hvor disse arter kan findes, og vil være glade for dette tilskud til at komme igennem vinteren. Jeg ser folk der smider æbler på kompostbunken og det er selvfølgelig bedre end i skraldebøtten, men drosler m.fl. vil sætte pris på dem i løbet af vinteren, især hvis der kommer meget sne. Skrab så et felt fri for sne eller klap den hårdt sammen med en skovl og læg så æblerne der.

Man skal ikke snyde sig for de mange glæder der kan være ved at fodre fuglene. Man gør det jo både for deres skyld, men også fordi man selv synes det er spændende at se hvilke arter der dukker op ved det bord man har dækket for dem. Anbring foderet et sted hvor det er nemt at overskue inde fra huset, hav evt. en kikkert stående parat så man kan trække de enkelte individer tættere på ,og en fuglebog så man kan få sat navn på de besøgende middagsgæster.

Fodring af ænder, blishøns og svaner om vinteren er et kapitel for sig. Det er en dårlig ide at smide brød i vandet til fuglene, det forurener eventyrligt, idet meget synker til bunds og bidrager til en stærkt forringet vandkvalitet. Læg det på land, eller lad eventuelt helt være, kommunen har flere steder sat skilte op om dette, bl.a. fordi man også ”fodrer” rotterne – og det er der jo ikke grund til, de klarer sig godt i forvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top