Nu gælder det pokalen
Nu-gælder-det-pokalen.jpg
FIF spillerne passede godt på Michael Jensen og de andre Stadion-spillere, der kun scorede 17 gange. Foto: Christian Ove Carlsson.
IF Stadion tabte til topholdet FIF og er endegyldigt ude i kampen om oprykning til 1. division

Der var måske en mikroskopisk chance for, at IF Stadion kunne bringe sig i spil om oprykning, hvis man slog det suveræne tophold i herrernes 2. division i håndbold, FIF. Men som alle andre modstandere måtte Stadion strække våben overfor Frederiksberg-holdet.

I Frederiksberg Hallerne vandt FIF en forholdsvis beskeden sejr på 21-17 over Stadion. Dermed lykkedes det ikke Stadion at erobre en eneste sejr i løbet af januars fire divisionskampe, der kun bød på et enkelt point mod TMS Ringsted.

Men på den allersidste dag i denne måned har Stadion en god mulighed for at hente en sejr. I pokalturneringens 4. runde på torsdag kl. 20 skal Stadion til Nordsjælland, hvor man skal møde Team Arresø i Frederiksværk Hallen.

De to seneste sæsoner har Stadion gjort det så godt i pokalturneringen, så man først har kunnet præsentere GOG og siden Team Nordsjælland i EnergiCenter Voldparken Hallen. Hvis man gør det godt i pokalen, så kan det måske ende med, at man endnu en gang kan præsentere spillere fra Herre Håndbold Ligaen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top