Korworkshop for voksne i Brønshøj Kirke
Bronshoj-Kirkes-Pigekor.jpg
Har du meget eller lidt korerfaring? Der er åben for alle. Billedet er Brønhøj Kirkes pigekor. Foto: Foto: Peter Høvring
Den klassiske kormusik møder den rytmiske kormusik

Så er der igen mulighed for at synge i kor en weekend i Brønshøj Kirke. I weekenden 25. – 27. januar vil organist Bente Kiil Toftegaard guide og lede slagets gang. Der skal bl.a. synges klassikere som Mozarts ”Ave verum” og ”Panis Angelicus” af Cèsar Franck. Derudover skal koret prøve kræfter med nyere og rytmiske toner. Som akkompagnatør medvirker organist Martin Seier.

– Har du lidt eller meget korerfaring – kom og tag gerne naboen med, siger Bente Kiil Toftegaard.

– Prøverne afholdes fredag aften fra kl. 18-21 og lørdag fra kl. 10-15, begge dage i Sognecentret og søndag kl. 13-16 i Brønshøj Kirke. Søndag kl. 17 afsluttes weekenden med, at korworkshoppen medvirker ved skumringsgudstjenesten i Brønshøj Kirke, hvor sognepræst Iben Palle Hansen prædiker. Der vil der således være mulighed for at høre resultatet af en weekend med masser af sang, hårdt arbejde og højt humør.

Deltagerpris 150 kr. med noder og frokost lørdag som betales på workshoppen, slutter Bente Kiil Toftegaard. Tilmelding sker via kirkens hjemmeside bronshojkirke.dk senest den 18. januar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top