Gratis fritidsundervisning til unge køben­havnere
Ungdomsskolens fritidsaktiviteter for de 13-18-årige starter til september. Med 300 hold burde der være noget for alle

Drømmer man om at blive svømmetræner, designe dit eget outfit eller at lære japansk? Københavns Kommunes Ungdomsskole udbyder 300 hold med fritidsaktiviteter for alle unge københavnere. Holdene dækker sport, kreative fag, tech, outdoor, musik, debat, boglige fag, knallertkørekort og meget andet.
I ungdomsskolen kan man dyrke sine interesser, få nye venner, hygge sig og prøve nye ting af. I år er der for første gang podcast, virtual reality kunst, trænerkursus og insta-boost på programmet. Hvis man vil have indflydelse på Københavns ungepolitik, kan man også melde sig til ungerådets interessegrupper og være med til at præge sin by.
Tilmeldingen åbner den 14. august på hjemmesiden ”ungdomsskolen.kk.dk”. Her findes også beskrivelser af alle hold. Undervisningen er gratis for 13-18-årige bosat i Københavns Kommune.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top