Der er rock og pop på programmet, når RockUs Choir starter den 15. august i Pilegården. Missionen er at skabe glad energi og give plads til alle stemmer. Ikke mindst dem, der tror, at de ikke kan synge.
-Vi er et nystartet voksenkor, der synger rock og pop. Vi startede op på Skolen på Islands Brygge, i september 2017, og nu har vi 4 kor rundt om i København. Baggrunden for at starte dette kor var at skabe en mulighed for, at alle i et lokalområde, der har lyst til at synge, rent faktisk også kan komme til at gøre det, fortæller Lise Kagenow, der er primus motor i foretagendet.
Lise Kagenow har arbejdet indfor sundshedssektoren i England i mange år og for halvandet år siden, blev hun selv en del af et kor og erfarede, hvor givende det kunne være. Det har nu været hendes inspiration til at starte lignende koncept i Danmark.

Man behøver ikke kunne noder eller have sunget i kor før. Det er sangglæde og fællesskab, der er i centrum. Foto: Privat
-Man bliver glad af at synge sammen med andre. Det har man jo vidst i rigtig mange år. Nu har man også bevist, at det har en sundhedmæssig positiv indflydelse både fysisk, mentalt og socialt. Derfor vil vi gerne gøre det til en mulighed for alle at synge, også selvom man ikke har nogen baggrund for det. Og vi ved, at det kommer til at lyde fantastisk godt, vi har prøvet det, fortæller Lise.
Med Rockus vil Lise gerne skabe flere kor, der synger samme repertoire.
-Det vil gøre, at koret får mulighed for at synge sammen og opleve glæden ved, at store kor, med rigtig mange deltagere, kan skabe virkelig stor og smuk lyd – og have det sjovt, tilføjer hun.
Rockus bliver drevet som en social økonomisk virksomhed. Det vil sige, at et eventuelt overskud vil blive brugt på korets aktiviteter eller sociale formål.
Man kan tilmelde sig til gratis prøvetime på vores hjemmeside: http://rockus.dk/tilmelding/
På vores facebookside, kan man læse nyheder og deltage aktivt i Rockus fællesskabet: https://www.facebook.com/RockusChoir/
Simone Tandberg svarer gerne på henvendelser på dette telefon nummer: 2897 2017
Og så har vi jo en sommerworkshop på Pilegården i Brønshøj den 5. august 2018 kl. 13-15 hvor vi synger:
”Walking on Sunshine” med Katrina and the Waves
Se mere på denne link: https://www.facebook.com/events/2171612399733232/?event_time_id=2171612413066564
Eller på vores hjemmeside: http://rockus.dk/aktuelt/sommer-workshops/
Min søster og jeg har læst jeres indlæg i brh-avisen, og vi synes det lyder rigtig spændende.
Nu er det sådan, at min søster er 68 år og jeg selv 79. Vi har altid sunget meget som spejdere, og familien har altid været sangglade, og haft ry for at være musikalske.
Stemmebåndende er dog med alderen livet lidt “rustne”, og når ikke de høje toner mere, som da stemmen var ung og frisk. Vi tænkte om det måske, til en rimelig grad, kunne “oparbejdes” igen.
Tror I dette vil være noget for os.
Hører gerne fra jer 🙂
med venlig hilsen
Karin Fisker (lillesøster) og Ulla Mibelli (storesøster)
Hej Karin og Ulla 🙂
Tak for jeres kommentar! I er mere end velkomne. Damer med lidt rustne stemmer har vi masser af i Rockus og vi elsker deres gå på mod og skønne humør. Hvor tænker i at starte op henne?
Alt godt
Simone Tandberg
Korleder Rockus
Kære Ulla
kære Karin
Hvor er det dejligt, at I synes, at det lyder interessant – og ja, jeg tror bestemt, at det kunne være noget for jer. Den bedste måde at finde ud af det på, er ved, at I kommer og er med (første gang er gratis). Vi starter sæsonen i uge 33, dvs onsdag d. 15. august kl 19-21 på Pilegården i Brønshøj. Kan I ikke da, så kommer I bare på et senere tidspunkt i sæsonen.
Det er forbløffende hvor hurtigt en (sang)stemme kan opbygges (især når den har været der), når den bliver brugt regelmæssigt. Vi laver jo også øve-filer, som man kan bruge derhjemme, så der er rig lejlighed til at øve sig :-). Vi synger flerstemmigt og jeg er helt sikker på, at jeres nyere (dybere) stemmer, kan finde en plads i koret – så er der andre, der må tage de højeste toner. Vores måde at finde ud hvor ens stemme passer er ved, at man flytter sig rundt i koret indtil man finder ud af, hvor man føler sig bedst tilpas. Vi laver også vores arrangementer, så stemmerne ligger inden for et område, som det er muligt for uøvede at få glæde af at synge.
Vi glæder os til at se jer. Super hvis I lige giver besked, hvis I ved, at I vil deltage d. 15 august, men I kan også bare møde op – det er bare nemmere at have et overblik, hvis vi ved besked. Man kan tllmelde sig via vores hjemmeside (www.rockus.dk) eller I kan bare give besked her.
De bedste hilsener
Lise