Spørgsmål om Mamma Mia
IMG_5067.jpg
Foto: ef
Politiker vil have yderligere oplysninger

I forbindelse med forvaltningens forslag til politikerne om at lukke aktivitets- og samværstilbuddet Mamma Mia på Utterslev Torv fra 2019, har borgerepræsentant Finn Rudaizky blandt andet spurgt forvaltningen om belægningsprocenten på de øvrige kommunale væresteder for sindslidende, som de nuværende brugere af Mamma Mia i givet fald skal henvises til.

Forvaltningen oplyser i et svar til Finn Rudaizky, at Café Vigør, der også er en del af social psykiatrisk Center Nordvest, selv skønner at have 40-45 besøgende dagligt, mens Mamma Mia har omkring 30 besøgende dagligt. Forvaltningen oplyser endvidere, at der ikke findes skøn over besøgstallene for de øvrige aktivitets- og samværstilbud.

Dette har fået Finn Rudaizky til at spørge forvaltningen, om det virkelig kan være rigtigt, at socialforvaltningen slet ikke kan oplyse om alle værestedernes omtrentlige belægningsprocent. – For at kunne forholde sig til spørgsmålet om Mamma Mias eventuelle lukning og vurdere om det er rimeligt, finder jeg det yderst relevant at få oplysninger om belægningsprocenter.

Forslaget om at lukke Mamma Mia indgår i et såkaldt omprioriteringskatalog, der er udarbejdet i forbindelse med den kommende behandling af kommunens budget for 2019.

Mamma Mia
Et tilbud om aktiviteter, samvær og rådgivning og ofte fællesspisning for sindslidende med en tilknyttet skole.
Man kan bare komme, man behøver ikke en aftale, og der er ingen personregistrering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top