Borgerrepræsentationen har godkendt, at et forslag til lokalplan for et område mellem Frederikssundsvej, Kobbelvænget og Gadelandet sendes i offentlig høring i otte uger. Planen skal give mulighed for at opføre et butikscenter, der skal sammenbygges med den eksisterende Føtex.
På tagdækket planlægges opført boliger, detailhandel og publikumsorienterede serviceerhverv. Bebyggelsen vil være højst 5 etager og højst 20 meter i højden. En endelig vedtagelse af lokalplanen forventes at ske i slutningen af 2018.