Fix fandt vej til nettet
Tog en smule afstand til nedrykningsstregen ved at besejre Hellas 4-3

Endelig! Boldklubben Fix fik en særdeles vigtig sejr i weekenden, da de vandt serie 1-kampen mod Hellas på udebane med 4-3. Fix var foran 4-1 efter en times spil, men skulle igennem et nervepirrende kvarter, da Hellas nåede op på 3-4 med 12 minutter igen plus dommerens tillægstid.

Med sejren rykker Fix nogle pladser væk fra nedrykningsstregen. Med fem runder igen er Fix på 11. pladsen med 19 point. Der er kun en nedrykker, og Nørrebro United ligger sidst med 14 point, Boldklubben Rødovre har 16 og Vigerslev Boldklub 17.

På lørdag kl. 13 skal Fix møde Østerbro IF på kunstgræsset i Fælledparken, men på torsdag den 17. maj kl. 18.30 spiller Fix pokalkamp hjemme på Pilesvinget mod Kastrup Boldklub fra Danmarksserien.

I serie 2 tabte Stefan hjemme med 0-2 til stjerneholdet FC Græsrødderne. Næste kamp for Stefan på fredag kl. 18.30 hjemme mod BF Sydhavnen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top