Det kribler og krabler
kriblekrable.jpg
Vejret var skønt og ”Rytmik Jane” gav rytmegas til både børn og insekter. Foto: Privat
Dagplejens dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor dagplejere går i aktion for at vise omverdenen, hvilket fantastisk tilbud for de små, dagplejen er

Dagplejens dag finder sted den anden onsdag i maj. Dagens aktiviteter er altid ud fra bestemte temaer, hvor mange børn er klædt ud, barnevognene er pyntet og der bliver hygget og leget.

Onsdag den 9. maj festede børn, dagplejere, forældre, bedsteforældre og pædagoger fra Vanløse, Bispebjerg, Husum og Brønshøj på Nørager Plads. Vejret var perfekt og ca. 150 børn og voksne var mødt op. Temaet var krible-krable og mariehøns, sommerfugle, snegle mm fyldte hele legepladsen.” Rytmik Jane” kom og gav den rytmegas og interessen var stor hos børnene, som deltog med både trommestikker, klap og dans.

Da dagplejen følger Københavns Kommunes økologiske madpolitik, fik alle nylavede hjemmelavede boller samt masser af frugt og grønt.

Fakta om dagplejen

Københavns kommunes dagpleje har eksisteret i 51 år, og der er en stor søgning på at få plads hos en dagplejer. Den kommunale dagplejer passer 3 børn hjemme hos sig selv, så dagplejerens familie er ofte en del af dagplejebarnets hverdag. Dagplejeren arbejder professionelt ud fra faglige og personlige kvalifikationer. At passe små børn kræver en høj grad af faglig bevidsthed kombineret med en robust personlighed. Derfor efteruddannes dagplejeren løbende og modtager supervision fra det pædagogiske tilsyn. Langt de fleste dagplejer har mange års erfaring med børn og arbejder bla. med børns sproglig udvikling, børns motorik og lever op til vores loge: Ro til at gro
Alle er velkomne på besøg i legestuen på Brønshøjvej 18, 2700 Brønshøj og få en snak om dagplejen. [/color-box]

Børnene havde masser af muligheder for at få hilst på insekterne. Foto: Privat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top