Union holder føringen
Super-indsats-af-Union-1.jpg
Uffe Troensegaard (i rødt) blev matchvinder for Union. Foto: Christian Ove Carlsson.
Vandt 2-1 over Hvidovres 2. hold i holdets bedste kamp i år

Boldklubben Union fortsætter sejrsrækken i Københavnsserien i fodbold. Tirsdag aften vandt man på udebane 2-1 over Hvidovre IFs 2. hold.

– Vi havde topholdets held. Vi var bedst før pausen, og de sad på de sidste 45 minutter. Mike Poulsen bragte os efter en lille halv time på 1-0, hvor han havde et godt indløb i feltet efter flot gennemspillet angreb, hvor vi kom i overtal i den ene side, fortæller Unions træner Morten Vinther.

Hvidovres Christian Schmidt udlignede til 1-1 straks i 2. halvleg, men ni minutter før tid sørgede Uffe Troensegaard for sejrsmålet, da han sendte bolden op i målhjørnet. Sejren betyder, at Union nu har 44 point på 1. pladsen, mens HB på andenpladsen har 40 point for 20 kampe, mens Union først spiller den udsatte kamp mod Rønne fB spilles tirsdag den 1. maj kl. 18.15 på Rønne Stadion Nord.

Lørdag den 5. maj kl. 16.30 spiller Union hjemmekamp i Husumparken, hvor IF Føroyar kommer på besøg.

I pokalturneringens 2. runde møder Union Viktoria 8. maj kl. 19.30 i Fælledparken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top