Danmarks sødeste kassedame
Er Maria Hansen fra Brønshøj Danmarks sødeste kassedame 2018?

Bag kassen i Føtex i Husum sidder den 33-årige alenemor Maria Hansen. Maria er altid glad og smilende og giver sig den ekstra tid til kunderne, og er en af finalisterne i Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame 2018. Du kan stemme på hende nu!

-Jeg går altid hen til Marias kasse, det er der mange, der gør – også selvom køen kan være lang,” siger kunden Ellen og smiler til sin yndlingskassedame.

Maria smiler tilbage

-Jeg prøver bare at være glad og positiv, holde øjenkontakt med kunderne og give dem en god service, forklarer Maria.

Maria fokuserer på kunderne og kan godt lide at yde en god service. Hun spørger altid kunderne, hvordan de har det, og får en lille snak. Og heldigvis kan kunderne også godt lide at få en lille snak med Maria, for de nominerede hende til Hjemmets kåring af Danmarks sødeste kassedame 2018 – og nu har hun fået en af de fem eftertragtede finalepladser.

Du kan afgive din stemme på hjemmet.dk. Sidste frist for at stemme er 26. marts. Den endelige kåring finder sted sidst i april, hvor vinderen ud over æren og glæden kan nyde en gaveregn til en værdi af over 21.000 kr.

Maria er altid sød og smilende.Foto: Søren Jansby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top