Alternativets vision for København
Alternativet bliver i disse dage beskyldt for ikke at sætte den grønne dagsorden højest, senest af Laura Rosenvinge som åbent spørger; “Vil Alternativet have metro til Brønshøj?”

Af Badar Shah, borgerrepræsentant, Alternativet

Alternativet bliver i disse dage beskyldt for ikke at sætte den grønne dagsorden højest, senest af Laura Rosenvinge som åbent spørger; “Vil Alternativet have metro til Brønshøj?”

Jeg, som medlem af Borgerrepræsentationen for Alternativet, kan klart og tydeligt svare; Ja… Men til hvilken pris? Jeg synes det er trist når komplekse politiske emner bliver kogt ned til ja eller nej-spørgsmål. Især metrobyggeriet, fordi metroen påvirker hele byens fremtidige udvikling og der er flere faktorer end bare grøn transport, der burde tages stilling til.

Alternativet støtter op omkring fælles grøn transport, men vi er også opmærksomme på den byudvikling som en gældsætning kan tvinge. Ønsker vi en by hvor kun de velhavende har råd til at bo? Ønsker vi en by hvor alle vores grønne fritidsarealer bliver bebygget med boliger og kontorer?

Vi mener ikke, at borgerindragelsen og klarlægningen af gælden har været tilstrækkeligt. Alternativet vil gerne have metroen til Brønshøj… men ikke hvis de nuværende beboere kommer til at lide for den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top