God test for Hvepsene
Brønshøjs-fodboldkamp.jpg
Oscar Buch sørgede for Brønshøjs mål mod Næstved. Foto: Christian Ove Carlsson.
Brønshøj fra nedrykningsspillet mødte Næstved fra oprykningsspillet

Højt tempo og fight var ingredienserne, da Brønshøj i lørdags mødte Næstved i en træningskamp, der endte med et smalt 1-2 nederlag.

Næstved lagde bedst ud før pausen. Efter blot syv minutters spil måtte målmand Oliver Haslund ud i fuld længde og fik slået bolden ud til hjørne med et flot redning. Minuttet efter var den gal igen, men Hvepsene slap med skrækken.

Næstved fortsatte med at skabe chancer, og ramte stolpen ti minutter inde i kampen. Oliver Haslund kom på prøve flere gange i 1. halvleg, men målmanden fortsatte med at levere inde på stregen. Næstved burde have scoret tre-fire gange i 1. Halvleg, men de var meget uskarpe.

I stedet scorede Brønshøj stik imod spil og chancer. Patrick Naundrup blev sendt afsted i venstre side, og med et fladt indlæg fandt han en fremadstormende Oscar Buch, der scorede sikkert. Kort før pausefløjtet ramte Næstved stolpen for anden gang.

Brønshøj kom bedre ud til 2. Halvleg. Naundrup var tæt på at øge til 2-0, men denne gang hjalp stolpen Næstved.
Næstved kom så småt bedre med og godt 20 minutter før tid, fik de udlignet til 1-1 ved Mathias Andersen. Lige efter var Naundrup igen tæt på, da han snød en Næstved-forsvarer og skød på mål, men Næstveds keeper fik reddet bolden med en flot fodparade.

I den anden ende kunne Næstved i stedet bringe sig foran, da bolden blev headet på tværs til Finnur Justinussen, der kunne heade bolden i mål bag en chanceløs Oliver Haslund. Der var masser af positive ting at tage med for Brønshøjs trænerteam, når de næste lørdag den 3. februar kl. 13, møder Vanløse ude ved Vanløse Idrætspark.

Prøvespillere i aktion
Til kampen mod Skjold bestod truppen af prøvespillere samt tre førsteholdsspillere. Det var en rodet kamp, hvor ingen af holdene rigtig fandt deres spil. Efter 64 minutter bragte Skjold sig foran 1-0. Den føring holdt dog kun i 15 minutter, da Brønshøj fik tildelt straffe. Dette straffespark blev sikkert udnyttet til at udligne til slutstillingen 1-1.

Prøvespillerne får chancen på ny, når de møder Vanløses reserver umiddelbart efter 1. holdskampen i Vanløse. Denne kamp spilles på lørdag kl. 15.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top