Bellahøjs forårsbebuder
Bellahøjs-forårsbebuder.jpg
Ole Madsen sørger traditionelt for, at starten af Degnemoseløbet bliver fyret af efter alle kunstens regler. Som fotoet afslører, så var vejret flot sidste år. Foto: Christian Ove Carlsson.
Tilmeldingen til Degnemoseløbet er åbnet

De seneste år har vejret været fortræffeligt, når Løbeklubben Degnemoseløberen afvikler Degnemoseløbet. Det har i den grad været en forårsbebuder, og mon ikke, at løbet i Bellahøj bliver det igen i år?

Degnemoseløbet afvikles for 44. gang, og det sker lørdag den 7. april kl. 14. Løbet er ca. 7 km, og der løbes i alt fire omgange a ca. 1.750 meter. Der løbes på asfalt og grus. Ruten er lettere kuperet, og for hver omgang skal der passeres en trappe med ni trin.

Degnemoseløberen arrangerer en række fællestræninger frem til løbsafviklingen. Hver onsdag kl. 17.30 fra Herbergsvejen og hver lørdag kl. 14 fra Bellahøj Friluftsscene samles løberne til fællestræningen.

Tilmeldingsfristen er sat til 5. april kl. 23.59 via løbets hjemmeside www.degnemoseloeb.dk.

Her kan du læse om startgebyrer for de forskellige aldersgrupper. Der er plads til i alt 225 deltagere, så hvis du vil deltage, er det nok en god idé at melde dig under fanerne snart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top