Vintertjenesten klar til udrykning
Vintertjeneste-saltspreder-620x562.jpg
Vintertjenesten salter og rydder sne på cirka 750 km vej og cirka 600 km cykelsti samt cirka 5000 steder med offentlige fortov, pladser, trapper osv. Foto: Københavns Kommune
Vintertjenesten i Københavns Kommune har været i beredskab siden midt i oktober og slutter sæsonen i slutningen af april.

Vintertjenestens medarbejdere er klar til udkald i døgnets 24 timer, dvs. at der kan påbegyndes saltning eller snerydning senest en time efter udkald.

Vintertjenesten råder i fuldt vinterberedskab over 188 køretøjer og har 1.200 tons salt på eget lager. Vintertjenesten beskæftiger i vinterperioden 100 medarbejdere fra Teknik- og Miljøforvaltningen og 164 medarbejdere fra underentreprenører.

På en normal vinter regner Vintertjenesten med 50 udkald. 45 til præventiv saltning og fem til snerydning. Sidste vintersæson (2016/17) var der 35 udkald – 30 præventive saltninger og 5 med snerydning, ud af de i alt 192 døgn, hvor Vintertjenesten var på vagt.

Ca. 50 % af vejene i København er offentlige, og 50 % er private fællesveje. Det er grundejerne, der har ansvaret for at glatførebekæmpe og rydde sne på eget fortov, hvilket også gælder skoler, daginstitutioner, plejehjem m.fl. På private fællesveje skal grundejer også sørge for kørebanen.

Man kan læse mere om sine pligter som grundejer på hjemmesiden www.kk.dk/vinter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top