Det kniber på udebane
Det-kniber-på-udebane.jpg
Stadions spillere har stadig nemmest ved at bryde igennem på hjemmebane, som her da Kasper Møller tog ansvar mod Furesø for nylig. Foto: Christian Ove Carlsson.
IF Stadions håndboldherrer tabte på ny på udebane i 2. division

EnergiCenter Voldparken Hallen har i den grad udviklet sig til en fæstning for IF Stadions håndboldherrer, og det skal hjemmebanen i Husum i den grad også være, hvis Stadion skal holde trit med topholdene i 2. division.

Nu får Stadion fordel af hjemmebane de næste to kampe. Først på lørdag den 25. november kl. 14.30 mod Roskilde og dernæst mod Hillerød onsdag den 29. november kl. 20.30.

Efter nederlag i søndags mod nedrykkerne fra 1. division Korsør Slagelse Håndboldklub i Storebæltshallen på 25-27, er det i den grad påkrævet, at Stadion henter to sejre i fæstningen, før man den 9. december møder Køge på udebane.

Efter otte spillerunder har Stadion sat seks point til – tre nederlag på udebane, hvor det dog også er blevet til to sejre. Køge fører med maksimumpoint 16, Hillerød har 14 og Stadion har 10 på tredjepladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top