Revanchen udeblev
Hvepsene har nu fuldt fokus på ligaen

0-0 otte minutter før tid var stillingen i pokalkampen mellem Brønshøj og Næstved. Da kampen blev fløjtet af små ti minutter senre, kunne sydsjællænderne forlade Tingbjerg med en sejr på 2-0. Dermed fik Brønshøj ikke revanche for nederlaget i divisionskampen. Det var en kamp uden ret mange åbne chancer, indtil Næstveds Andreas Moos stod godt placeret i BBs felt og sparkede et fladt indlæg i nettet.

Fire minutter senere, i det 86. Minut, øgede Kristoffer Munksgaard til 2-0 efter en kontrolleret afslutning. Blot 251 tilskuere overværede pokalkampen, men der kommer formentlig langt flere tilskuere i aften – tirsdag den 5. september kl. 18.30 – når Husum møder FC Helsingør fra Superligaen i netop Tingbjerg.

Support til holdet
Hvepsene Support åbner efterårssonen i banko i Brønshøj Boldklubs klubhus torsdag den 7. september kl. 18.30, Ruten 2 i Brønshøj. Ud over hygge og præmiechancer, så støtter du Brønshøjs divisionshold, da hele overskuddet går til støtte af fodboldholdet.

Kantinen sælger mad og drikke. Der spilles 10 spil, og der er præmier i hvert spil ved hhv. ”1 række”, ”2 rækker” og ”pladen fuld”. Pladerne kan betales både kontant og med Mobilepay. Evt. spørgsmål kan stiles til Christian Haslund på mail: chr.haslund@gmail.com.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top