Forsvind fra vores kvarter
Det er meget grotesk og udansk, at banderne dominerer på gaderne i København.

Af Jakob Næsager.Gruppeformand og politisk leder, C i BR

Det er meget grotesk og udansk, at banderne dominerer på gaderne i København. Det er uhyggeligt, at det har været nødvendigt at gøre store dele af København til visitationszone pga bandekriminalitet specielt omkring Tingbjerg og Nørrebro.

I et retssamfund bør det være Politiet, der sikrer lov, orden og tryghed. Politiet må hurtigst muligt igen få overherredømmet og tage gerne tilbage.
Jeg ser gerne, at Politiet foretager flere visitationer og ransagningerne hos bandemedlemmerne, så de stresses ud af byen. Hvis Politiet mangler mandskab, så lad Hjemmeværnet overtage Politiets opgaver ved fodboldkampe og lad Forsvaret overtage Politiets bevogtningsopgaver ved synagogen, Folketinget m.v.

Det er vigtigt, at det ikke er banderne, der bestemmer over København.

2 kommentarer om “Forsvind fra vores kvarter”

  1. Lone Munk siger:

    Hørt, Jakob.

  2. Kristian siger:

    Jeg er generelt enig i dit budskab omkring bande relateret kriminalitet. Men at hæve debatten til et spørgsmål om danskhed er sku lidt grotesk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top