Digital guide til lokale sorggrupper
Sorgterapeut.jpg
Sorgterapeut Marianne Meyer. Foto: Åse Thuehøj
Hvis man har mistet en af sine nærmeste, kan man på www.sorgvejviser.dk finde en oversigt over gratis sorggrupper i hele landet

Hvis man har mistet en af sine nærmeste, kan man på www.sorgvejviser.dk finde en oversigt over gratis sorggrupper i hele landet. Her finder man også sorggruppen ved Bellahøj Kirke, som altid er åben for henvendelse fra mennesker, der har været igennem vanskelige tab, uanset det måtte være forældre, et barn, venner eller en partner.

– I sorggruppen er der rum for at blive lyttet til – helt uden forbehold, og man får den tid man har brug for. Hver enkel får lov til at ”være på” uden at de andre i gruppen kommenterer. Og der er selvfølgelig tavshedspligt for alle, fortæller sorgterapeut Marianne Meyer, der leder gruppen.

– I gruppen er der maksimalt plads til 5 deltagere. Man slutter sit forløb, når man kan mærke, at man er klar til at gå videre i livet, og dette varierer fra menneske til menneske, tilføjer hun.

Yderligere oplysninger om sorggruppen i Bellahøj Kirke fås hos Marianne Meyer på tlf.: 40975520.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top