Syv kolde i kassen
Syv-kolde.jpg
Der var pænt fremmøde på Genforeningspladsen, hvor tilskuerne fik set de røde Union-spillere holde legestue med det ellers stærke mandskab fra Tårnby FF. Foto: Christian Ove Carlsson.
Union uddelte en stor sæk til Tårnby FF

Før sommerferien blev det kostbart for Union, at angriberne brændte for meget. Ellers havde klubben været Danmarksserieklub i dag. Træner Morten Vinther frygtede måske et kort øjeblik, at den kedelige trend skulle fortsætte her efter ferien:

– Vi misbrugte store chancer. Førte kun 2-0, da Christian Hammerum hev en af de helt store redninger frem. Men så kan nok være… Den sportslige målsætning? Jamen, vores mål er oprykning. Det har vi belæg for at sige, sagde en glad Morten Vinther efter en rundbarbering på 7-0 af Tårnby FF på Genforeningspladsen.

Det var samme Tårnby FF, der i pokalen spillede næsten lige op med Brønshøj, der dog sejrede 2-1.
Mike Poulsen scorede det enlige mål før pausen allerede efter fem minutter. De seks scoringer i 2. halvleg blev sat ind af Mike Poulsen, Paulo Fernando, Sam Shepherd (to) og Uffe Troensegaard (2).

I morgen onsdag skal Union til Kløvermarken for at møde Sundby Boldklub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top