Hvepsene i spidsen
Brønshøj vandt sin femte turneringskamp i træk og fører 2. division

Brønshøj har fået en god start på efterårssæsonen og er nu i spidsen for 2. division. I lørdags blev det til 2-0 på udebane over Hillerøds oprykkere. Hillerød havde flere store tilbud, men Kasper Vilfort i hvepsemålet havde storspillet fremme.
Kevin Bechmann Timm bragte BB på 1-0 efter et kvarter. Han trak tre-fire gange, inden han hamrede bolden i mål via en Hillerød-spiller. Kevin har inklusiv pokalkampen har han scoret tre mål i tre kampe.

Frem mod pausen havde hjemmeholdet flere kæmpe chancer. En enkelt gang måtte Jeffrey Ofori sparke væk på stregen, men ellers klarede Vilfort for sig. Hillerød formåede at holde presset de første fem minutter af 2. halvleg, men derefter tog Hvepsene over. Et kvarter før tid funklede trioen Kevin Timm, Patrick Naundrup og Christoffer Boateng i et samspil, hvor sidstnævnte scorede.

På lørdag kl. 15 kommer Skovshoveds oprykkere på besøg i Tingbjerg. Skovserne er også kommet godt fra start og har fire point på tredjepladsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top