Husum og Tingbjergs vandhunde klarede de 17 grader
Amager-Strand-1.jpg
Foto: Christian Ove Carlsson
Den fjerde og sidste uge i årets feriecamp for børn i Husum og Tingbjerg sluttede med beachcamp på Amager Strand

Gennem de første tre uger havde børnene i Husum og Tingbjerg forsøgt alle mulige forskellige fritidssysler i EnergiCenter Voldparken, på Tingbjerg Skole og Husumparkens bemandede legeplads. Men der var også ekskursioner til andre gøremål langt fra byens asfalt.

Der var kreativt værksted i EnergiCentret. Der var også rap, hiphop, dans, design, perleworkshop, pigefodbold, futsal, breakdance og meget andet på samme sted. På Tingbjerg Skole foregik der svømning, skak, badminton og skumtennis, fægtning, design, fodtennis, panna, basketball, judo for blot at
nævne nogle af aktiviteterne. På den bemandede legeplads på Nordrupvej var der kamparena og bueskydning.

Der har med andre ord været nok af muligheder for at få sommerferietiden til at gå for bydelens børn.

I sidste uge sluttede aktiviteterne så med en hel uges på Amager Strand, hvor der var beachcamp. Selv om vejret ikke viste sig fra sin allerbedste side, så blev det nogle herlige dage i vandet. For de fleste af os er 17 grader det samme som at sige ”brrr”, men for børnene fra Brønshøj, Husum og Tingbjerg blev det en helt igennem våd og fornøjelig fornøjelse, hvilket fotograf Christian Ove Carlssons billeder viser til fulde.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top