Fællesrådet for Omsorgsarbejdet i Brønshøj-Husum og Utterslev holdt i sidste uge sit årlige repræsentantskabsmøde i Pensionistcentret på Brønshøjvej. Fællesrådet står for en lang række aktiviteter for pensionister og efterlønsmodtagere, fx oprettelsen af hold af mere social karakter til undervisningshold i engelsk, tysk, samfundsfag og afspænding. Endvidere arrangeres fester, skovture, juleture, og rejser m.m.
På bestyrelsens vegne vil jeg rette en varm tak til alle vores frivillige medarbejdere for det store arbejde de udfører i årets løb – uden dem gik det ikke, sagde Fællesrådets formand, Selma Svensson, i sin beretning.
På repræsentantskabsmødet var der genvalg til kasseren Ingrid Jensen og bestyrelsesmedlemmerne Dick Skovlod og Bent Ravn Christensen. Efter 28 år i i bestyrelsen ønskede Grethe Vedsted ikke genvalg, og som nyt medlem valgtes Ellis Dræby.’’