Der var Mortens-and, brunede kartofler, og alt hvad der dertil hører, tilberedt i Det Økologiske Folkekøkken på EnergiCenter Voldparken, der til dagligt serverer børnemad til 300 børn i udflytterbørnehaverne, og som også holder det populære folkekøkken på torsdage fra marts til november.
– Vi har haft fællesspisning for vore beboere i mange år i sæsonen oktober til april. Mange af beboerne har virkelig taget folkekøkkenet på EnergiCenter Voldparken til sig, så da jeg blev kontaktet med tilbud om, at Folkekøkkenet ville huse os til novembers spiseaften, takkede vi straks ja. Ud over den gode mad, så styrker vi ved et fælles arrangement det gode naboskab, udtaler formand for AAB38, Maria Torré Borch.