Brønshøj blev noteret for 19 guld-, otte Sølv- og seks bronzemedaljer. En ny og overvældende rekord-medaljehøst for klubben.
I judo lægges der vægt på at konkurrere på lige vilkår med hensyn til vægt, alder og køn. Derfor er der rigtig mange kategorier af deltagere, og dermed mange medaljer at gå efter som klub. Det lykkedes efter al forventning for Brønshøjs judokæmpere, hvilket vidner om både stor bredde og dygtig elite i klubben.
Det vil føre for vidt at nævne alle medaljetagerne, men fremhæves må de fire Senior A-mesterskaber, som ud over Judo Danmarks medalje, kunne hjemtage Danmarks Idræts Forbunds (DIF) guldmedaljer: Jacob Agertoft (herrer -60kg), Mathias Madsen (herrer -100kg), Anders Hvidkær (herrer Åben) og Anja Lunding (damer -57 kg).
Emilie Sook, som sidste år stod for to Senior A-mesterskaber, blev sparet for at kunne deltage uden eventuelle småskader, i U23-EM som blev kæmpet i Israel, umiddelbart efter DM. Her opnåede Emilie en flot femteplads efter tre sejre og to nederlag.