Over en halv million er frivillige i idrætsforeningerne
De står for træningen i alt fra fodbold til gymnastik

De står for træningen i alt fra fodbold til gymnastik. De trøster ungerne, når de slår sig. De vasker trøjer. De styrer økonomien i foreningerne. De skaffer sponsorer. De dømmer kampe. De afholder klubfester. De er med andre ord stærkt medvirkende til, at det danske idræts- og foreningsliv lever og har det godt. Det handler om de frivillige i dansk idræt. Og der er mange af dem. 539.821 for at være helt nøjagtigt. Det viser en ny undersøgelse, som Syddansk Universitet har foretaget.
– Det er et meget stort antal danskere, som tager en frivillig tørn i idrætslivet, og indsatsen fra de frivillige kan ganske enkelt ikke underdrives. De frivillige er uundværlige for idrætten i Danmark, og det danske samfund skylder dem en kæmpe tak for den rolle, de spiller i vores fritidsliv, siger Morten Mølholm Hansen, direktør i DIF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top