Magisk Skole åbner i Brønshøj
rollespilsfab1.jpg
Nu kan man man blive elev på Den Magiske Skole i Brønshøj. Foto: Privat
Er du, eller har du et magisk barn i alderen 8-13 år? Så har du nu muligheden for at blive optaget på Den Magiske Skole ”Mimers Brønd”, på Brønshøjvej 17

Det er rollespilsforeningen Rollespilsfabrikken der står bag et nyt rollespil, hvor deltagerne spiller elever på en magiske skole, ligesom man kender dem fra Harry Potter. Rollespillet kører en lørdag hver måned, og her kan man lære om drager, trylledrikke, mystiske runer og prøve at kæmpe magiske dueller.
Rollespilsfabrikken står bag de verdenskendte rollespil ”College of Wizardry” på slottet Czocha i Polen, men nu får dansksprogede deltagere altså også muligheden for at udleve deres indre Harry Potter. De danske rollespil er mulige, pga. en større støttebevilling fra Nordea-fonden, som Rollespilsfabrikken modtog tidligere på året. Her valgte Nordea-fonden at støtte projektet ”Orkerne Kommer!” med 3 mio. kr., for at udbrede rollespil blandt unge i Danmark.
-Det er en fantastisk chance for at bringe rollespil ud til endnu flere. Vi tror på at rollespil virkelig gør en forskel for mange unge. Og ved at bruge andre genrer end det traditionelle ”orker i skoven-fantasy”, håber vi på at tale til en masse nye unge, fortæller Anders Berner, der er projektleder på Orkerne Kommer.
Den Magiske Skole, rollespillet for 8-13årige, er kun en del af Rollespilsfabrikkens magiske planer. Et Rollespil for 14-17årige og et for 18-årige er også i støbeskeen, og alle tre bliver fortløbende rollespilskampagner.
– Rollespilskampagner er, hvad tv-serier er for filmmediet. Her får vi mulighed for at lave en mere kompleks historie, og deltagerne får stærke sociale oplevelser over længere tid. Der er virkeligt grobund for solide venskaber og gode oplevelser sammen, forklarer Anders Berner.
Første rollespil forløber den 12.11 2017, fra 10-17. Du kan læse mere på www.rollespilsfabrikken.dk/Denmagiskeskole og på www.denmagiskeskole.blogspot.dk

Harry Potter-drømmene kan nu blive levet ud.        Foto: Privat

Harry Potter-drømmene kan nu blive levet ud. Foto: Privat

1 kommentar om “Magisk Skole åbner i Brønshøj”

  1. linda siger:

    hejsa jeg har en dreng der er fyldt med fantasi er det en form for folkeskole eller hvad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top