Hvad kan gøres for Utterslev Mose?
Lokaludvalget inviterer til åbent visionsseminar på EnergiCenter Voldparken onsdag den 26. oktober, kl. 18

Hvordan kan man skabe en rigere natur og forbedre faciliteterne i Utterslev Mose? Det er bare nogle af de spørgsmål som Lokaludvalget og parterne bag Helhedsplanen for Utterslev Mose ønsker borgernes svar på.
– Hvis vi for alvor skal virkeliggøre vores vision om at Utterslev Mose bliver kendt for sin fine natur og måden hvorpå borgerne engagerer sig i at udvikle dette naturområde, så skal vi på en eller anden måde skabe mulighed for at alle de mennesker der holder af mosen kan komme til orde, komme med forslag og komme hinanden ved. Derfor har vi taget initiativ til at afholde et åbent visionsseminar. Inputtet fra dette møde og den efterfølgende kampagne skal ikke alene bidrage til helhedsplanen for Utterslev Mose, men også inspirere os til at lave en rigtig god bydelsplan for Brønshøj-Husum, udtaler Michael Søren Hoff, formand for Miljøudvalget under Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Tilmelding nødvendig
Visionsseminaret bliver nemlig også startskuddet til en kampagne, der løber frem til den 1. december. Kampagnen er lavet sammen med organisationen TagDel, der har udviklet en platform, der er designet til at engagerer borgerne i at komme med svar på fælles udfordringer.
Visionsseminaret går i gang kl. 18 og slutter kl. 21 og der vil være forplejning til de deltagende.
Tilmelding til 2700lokaludvalg@okf.kk.dk senest 23. oktober.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top