Husum Boldklubs nye københavnerseriehold fik en god optakt til sæsonen, da 1. holdet vandt Husum Cup. I den sidste rene finalekamp mod Gentofte-Vangedes danmarksseriemandskab vandt Husum med 2-0, mens Husums 2. hold slog Boldklubben Heimndal med 2-1 og blev nr. 3.
Husum Cup bød på tre gode træningskampe for 1. holdet, der spiller sin første kamp i københavnsserien mod Tårnby FF, der vandt serie 1 netop foran Husum. Kampen spilles på lørdag kl. 13 på Vestamager Idrætsanlæg. Sidste efterår vandt Husum 2-1 på Vestamager, mens det i foråret blev til et nederlag på 3-4. Der må endnu en gang forventes et spændende opgør mellem de to klubber.
Husum vandt egen cup
Husums 1. hold vandt Husum Cup med en afsluttende sejr over GVI