Der var travlhed i Kulturhuset Pilegården og på Husum Bibliotek, hvor indsamlerne forrige søndag stod parate til at gå ud med bøsserne, da Kræftens Bekæmpelse afholdt landsindsamling.
– Tak til alle Jer, der tog godt imod vores indsamlere og støttede Kræftens Bekæmpelses landsindsamling. Igen i år kunne Kræftens Bekæmpelse i kraft af så mange frivillige indsamlere nå et fint indsamlingsbeløb, siger Janni Rytsel fra lokalforeningen i Husum.
– Også tak til vores sponsorer, som i Brønshøj var Pilegården for at stille lokale til rådighed, Kirstens Konditori, SuperBrugsen på Brønshøj Torv, Netto på Frederikssundsvej 192, Lindeapoteket, Design by Kalle, Jelisa Import, Kaiser Sport, Sportigan, Klokkeblomst, Design Kartellet samt Kaffekontoret for friskbrygget kaffe til alle indsamlere.
I Husum vil vi takke Husum Bibliotek for deres imødekommenhed og Husum Føtex, Fakta og Netto samt Husum Dyreklinik for godbidder til hundene. Også tak til MaMeMi Pizzeria.
Indsamlerne i kø for at få udleveret rute og bøsse ved Husum Bibliotek. Foto: Janni Rytsel