Brønshøj spillede sig lørdag eftermiddag videre til oprykningsspillet efter at have spillet 0-0 hjemme imod Hvidovre. Hvidovre var på forhånd klar til oprykningsspillet, men var bedst tjent med et uafgjort resultat. Brønshøj var med et uafgjort resultat videre, og det bar kampen tydeligt præg af. Ingen af holdene satsede noget som helst offensivt, og der blev spillet på det sikre.
Flere bookmakere havde da også taget konsekvensen og fjernet kampen fra sortimentet.
Det valgte Nordicbet, Betsafe og Danske Spil alle at gøre. Danske Spils kommunikationschef, Thomas Rørsig, udtalte til Ritzau: “Der kan være tvivl om de sportslige forudsætninger, og derfor åbnes kampen ikke for spil. Det er en risikokamp rent spillemæssigt.
Avarta blev taberen i sidste ende og træner Benny Gall udtalte til BT efter kampen:
” Vi har alle lært af det her, Divisionsforeningen, klubberne og DBU. Mine kilder siger, at turneringssystemet bliver ændret i næste sæson, så man i stedet får point med i slutspillet efter hvilken placering, man opnår. Så det håber jeg på.”
Efter kampen kom cheftræner Jesper Hansen med følgende udtalelse til klubben hjemmeside om pladsen i forårets oprykningsspil: “Det var det, vi havde håbet på, da sæsonen startede, og det er stort for klubben og alle omkring den, efter en periode, hvor vi havde oplevet ikke at vinde i et stykke tid, og så skal der også lyde en stor ros til supporterne, som har været fantastiske igennem hele efteråret.”
En tilfreds Jesper Hansen efter oprykningsspillet var sikret. Foto: Christian Ove Carlsson