Der var omkring 1000 tilskuere samlet i Brøndby Hallen for at se nogle af Danmarks bedste cheerleadere til deres generalprøve før DM.
Det var de to klubber Rockets Cheerleaders og Foxy Cheerleaders, som holdt fælles generalprøve i Brøndby Hallen.
I alt var der ca. 300 cheerleadere hvoraf de ca. 200 var fra Brønshøj-Husums lokale stolthed, Rockets Cheerleaders. 23 hold stillede op til generalprøven i forskellige kategorier og niveauer. Der var både begynder hold og hold som primært består af atleter fra det danske landshold. Alle cheerleadere har øvet sig på deres rutiner siden sæsonstarten i august måned, og de havde glædet sig til at vise, hvad de kunne foran publikum forud for DM, som afholdes den 11. april 2015 i Randers.
Der var som en fest med god og høj stemning hos publikum og der blev klappet og heppet på alle holdene, som nu er de klar til at give den fuld gas ved DM.
Om Rockets Cheerleaders:
Rockets Cheerleaders træner bl.a. på EnergiCanter Voldparken og med mere end 220 aktive atleter er Rockets Cheerleaders Danmarks største Cheerleader forening. Alle hold i klubben er konkurrencehold, og deres dygtige drenge og piger deltager hvert år til store begivenheder og konkurrencer, herunder til DM, EM og VM.
Om cheerleading
Cheerleading er en af de hurtigst voksende sportsgrene. Cheerleading er en holdsport, der kræver teknik, styrke, smidighed og timing. Til konkurrencer, herunder DM, EM og VM, konkurrerer holdene mod hinanden med koreograferede shows. Rutinerne indeholder blandt andet pyramidestrukturer, kast, spring, akrobatik, cheers, dans og specielle motions. En cheerleader skal altid smile, vise gejst, styrke og energi, som skal smitte af på publikum. Cheerleading er en sport for piger og drenge i alle aldre.
Der er et utroligt godt sammenhold blandt store og små hos Rocket Cheerleaders i Brønshøj-Husum, hvor den yngste er 4 år og den ældste er 24 år. Foto: René Møller