I starten af marts lukkede politiets ekspedition på Station Bellahøj for personlige henvendelser. – Vi samler kompetencerne på Station City og forbereder åbningen af en ny borgerekspedition på Hovedbanegården, fortæller ledende politiinspektør Jan Bjørn. Ændringerne er led i en større reorganisering af Københavns Politi, og til sommer åbner én samlet ekspedition for personlig borgerbetjening i politikredsen på Københavns Hovedbanegård. Samtidig udvides mulighederne for selvbetjening på www.politi.dk løbende, og blandt andet kan straffeattester, børneattester mv. nu hentes digitalt med NemID.