spacer

Glimrende kampe af Brønshøj

Sport

Skrevet af Torsten Andersen
24. februar 2010 (kl. 00:21)


Brønshøj Boldklubs divisionsspillere har været matchet hårdt i den forgangne uge, idet de hele to gange har spillet mod hold fra Viasat Divisionen. Og lad det være sagt med det samme, at Brønshøj i begge tilfælde har gjort det ganske glimrende.

 

I en midtugekamp spillede man på hjemmebane mod Hvidovre, og selv om banen gjorde det vanskeligt for spillerne, så leverede begge hold en ganske flot kamp.

 

Der er ingen tvivl om, at begge hold var interesserede i at få det mest mulige ud af kampen – trods de svære forhold, der gjorde teknisk fodbold næsten umuligt at spille.

 

Der blev tale om en meget lige kamp, og det var lidt tilfældigt, at det var Hvidovre, der kunne score første halvlegs eneste mål, da de snuppede bolden i et Brønshøj opspil og hurtigt kørte kontra.

 

I de sidste 45 minutter var Brønshøj endnu mere med, og efter at Venhar havde brudt et Hvidovre angreb sendte han bolden frem til Thomas Christensen, der med et virkelig flot langskud hamrede bolden i nettet til 1 – 1.

 

Kort efter fik Brønshøj et frispark lige uden for gæsternes straffesparksfelt. Og selv om forseelsen var sket næsten ude ved hjørnet af straffesparksfeltet, så sendte Mikael Anli bolden mod mål, hvor den nærmest sejlede i nettet ved den fjerneste målstolpe.. Dermed 2 – 1 til hjemmeholdet, hvor alle mand kæmpede forbilledligt.

 

Det lykkedes dog alligevel gæsterne fra Hvidovre at få uafgjort, da holdet kort før slutfløjtet fik bolden i nettet i en situation, hvor Brønshøjs midterforsvar nok burde have været først på bolden.

 

Men alt i alt en glimrende kamp, og hvor Brønshøj nok var tættest på sejren.

 

FC Vestsjælland var stærke

 

Der er ingen tvivl om, at FC Vestsjælland, der sidste sæson rykkede op i Viasat Divisionen virkelig vil tale med i oprykningskampen, når den skal afgøres om små fem måneder. Holdet har gjort det strålende i sin første halvsæson, og med et par ”flotte” indkøb i det netop overståede transfervindue, har klubben ikke skruet ned for ambitionerne.

 

Mandskabet, der jo trænes af den tidligere landsholdsspiller, Michael Schjønberg, var også for stor en mundfuld for Brønshøj, der dog leverede en glimrende indsats og også havde sine tilbud.

 

Men ingen tvivl om at det var hjemmeholdet, der var toneangivende kampen igennem, og FC Vestsjælland vandt også kampen med 3 – 0 efter 1 – 0 ved pausen. Det var den tidligere Brønshøj-spiller Andreas Marcher, der brød et Brønshøj-angreb, og sendte bolden frem til Torpegaard, der bragte hjemmeholdet foran.

 

I anden halvleg var det Festersen og Andreas Mortensen der sørgede for slutresultatet 3 – 0.

 

Men det skal dog nævnes, at havde det ikke været for en meget velspillende Thomas Mikkelsen i FC Vestsjællands mål, så havde Brønshøj også fået pyntet på resultatet i form af en scoring eller to.

Vurdér artikel

0% 25% 50% 75% 100%

Relaterede artikler

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentér denne artikel Læserne kommenterer

Du kan være den første til at kommentere denne artikel.

  Tilføj kommentar
 

Sektioner


Services

Statistik

Online lige nu: 1

Unikke hits i alt: 10853

Sidevisninger i alt: 217181

Seneste artikler

7. september 2010:
BK Union ude af takt
7. september 2010:
Tyve bruger brevsprækken
7. september 2010:
Dødsdrom på Bellahøj

Læs den trykte avis online

Læs den trykte avise online her:

Uge 36