spacer

Racerkøreren fra Brønshøj

Sport

Skrevet af Torsten Andersen
2. februar 2010 (kl. 12:58)


Der er næppe mange sportsinteresserede, der endnu kender den 24-årige racerkører Jesper Møller fra Brønshøj. Men sådan bliver det næppe ved med at være.

 

For den talentfulde unge mand mede ”benzin i blodet” er på vej til at blive en mand, der lægges mærke til i international motorsport.

 

Senest har han nemlig opnået meget fine anbefalinger fra bl.a. den tidligere dobbelte Le Mans-vinder, Allan McNish, der var ledende dommer, da Jesper i december 2009 var i USA og blev evalueret i det såkaldte Future Driving Program, hvor han sammen med 39 andre unge talentfulde racerkørere blev testet. Denne test fandt sted på en af verdens hårdeste og sværeste baner, nemlig Infineon Raceway i Californien,

 

Superstjernen Allan McNish roste bl.a. Jesper Møller med følgende bemærkning: “You have the right focus and good speed”. Og det er jo noget, der luner at høre for en ung mand med store ambitioner.

 

Startede med gokart som 12 årig

 

Jesper Møller, der oprindelig kommer fra Amager, fik interessen for motorsport, da gokartbanen på Amager ikke lå langt fra ham, og hans åbenlyse talent var svært at komme udenom. Hans bedste placering her blev en DM-sølvmedelje, om han vandt som 17-årig.

 

Men der skulle mere fart på, og hans første større opgaver kom i Formel Renault, som han kørte i godt 3 år, og hvor han kørte for det svenske fabriksteam A&W.

 

Men farten var langt fra høj nok til Jesper, og efter succes med Formel Renault blev han den første dansker i den hurtige europæiske sportsvognsklasse, Radical, som han har kørt frem til 2009. Radical kendes måske også af mange som Le Mans – Type 3.

 

Nu gælder det Formel Palmer Audi

 

Men Jesper drøner videre og kører nu for Audi. Her i efteråret har han fået stor ros fra det officielle Formula Palmer Audi, da Jesper Møller fra Brønshøj testede på Bedford banen i England. Hans omgangstider var blandt de allerbedste i hele feltet, og banens ledende instruktør, der bød Jesper Møller velkommen i Formel Audi havde kun ros at sige om sin nye danske kører, og måtte indrømme, at han var ganske imponeret over danskerens kørsel i øsende regnvejr. Det blev til mere end 100 omgange på banen, og flere af de våde kurver blev taget med over 206 kilometer i timen.

 

Nu går turen snart til England og nogle testkørsler forud for sæsonstarten. Jesper Møller mangler endnu nogle sponsorater til sæsonen 2010, men der skulle være gode muligheder.

 

”Det gælder om at være aggressiv – både på banen, men så sandelig også overfor sponsorerne, lyder det fra den supertalentfulde racerkører, der – trods sin unge alder – allerede nu er en meget populær og efterspurgt foredragsholder, hvor hans peptalk gang på gang bliver fremhævet som noget ganske særligt. Ikke dårligt skuldret i så ung en alder.

 

Ambitionerne rækker dog endnu længere, og Jesper Møller er ikke bange for at fortælle om sine fremtidige drømme:

 

”Jamen selvfølgelig har jeg da en drøm om en dag at sidde bag rattet i en Formel 1; men er heller ikke i tvivl om, at tingene skal gå så vante gang, og at det drejer sig om at tage et skridt af gangen. De kommende mål er derfor først Formel 2, evt. senere også Le Mans, og endelig – hvis talentet og pengepungen kan bære det – så gælder det Formel 1,” lyder det med et stort smil fra den sympatiske unge Brønshøj-borger fra Næsbyholmvej.

 

Kører på cykel hjemme

 

Hvis nogen af vores læsere skulle frygte at se Jesper Møller komme drønende af Frederikssundsvej med speederen i bund, kan vi allerede nu berolige, for som Jesper beskedent siger:

 

”Jeg har slet ingen bil – og kommer rundt på min cykel i det daglige.”

 

Vi krydser fingre for den unge racerkørers fremtidige karriere, og glæder os til at følge ham i bestræbelserne på at nå den absolutte top.

 

 

 

 

 

Vurdér artikel

0% 25% 50% 75% 100%

Relaterede artikler

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentér denne artikel Læserne kommenterer

Du kan være den første til at kommentere denne artikel.

  Tilføj kommentar
 

Sektioner


Services

Statistik

Online lige nu:

Unikke hits i alt: 10852

Sidevisninger i alt: 217126

Seneste artikler

7. september 2010:
BK Union ude af takt
7. september 2010:
Tyve bruger brevsprækken
7. september 2010:
Dødsdrom på Bellahøj

Læs den trykte avis online

Læs den trykte avise online her:

Uge 36