spacer

Hvad bliver konsekvenserne for handelslivet

Kommunalt

Skrevet af Læserbrev
2. februar 2010 (kl. 12:32)


Formanden for vor lokale Handelsforening HBH udtrykker stor bekymring, hvis Frederikssundsvej omdannes til trafikkorridor. Allerede 3. december sidste år skrev man til Ritt Bjerregaard og gjorde opmærksom den bekymring, man havde i forbindelse med det meget store indgreb. Den daværende overborgmester svarede, at det jo snart var Frank Jensen, der sad på posten, men at man nok skulle lade høre fra sig. Det skete ikke, så nu har HBH så skrevet direkte til Frank Jensen i håbet om, at han vil tage sig af sagen.  I et debatoplæg til Brønshøj-Husum Avis skriver Ulla Bille Christensen:

- Vi er bekymret over konsekvenserne for handelslivet ved en højklasset busløsning på Frederikssundsvej. Vi frygter at  vi ikke bliver inddraget før det er for sent.

Hvis Frederikssundsvej skal udstyres med et 7 til  10 meter bredt spor midt på vejen og med en vognbane på hver side – må det betyde at træerne skal fældes, parkeringspladserne skal nedlægges og de nyligt opsatte cykelstativer også skal væk.

 

I så fald mener vi at Frederikssundsvej bliver steril at se på, den mister sin atmosfære og det bliver svært at skabe byrum.

Ved fjernelse af parkeringspladserne langs Frederikssundsvej forringes eller uddør handelslivet. Vi er jo i en tid hvor de erhvervsdrivende i forvejen kæmper for at overleve.

Det vil også give store gener ved af- og pålæsning af vare til butikkerne, da varebiler ikke længere kan parkere nær den butik, hvor varerne skal leveres.

 

Hvordan har man tænkt sig at trafikafledningen skal foregå?

 

Den øgede trafik der uvægerlig vil komme på sidevejene til Frederikssundsvej, giver også anledning til bekymring, de er ikke ”logiske” så der skal godt lokalkendskab til at finde rundt,

de ”stille veje” vil få en betydelig trafik, med risici og gener til følge. De før så trygge rammer for børnene på de ”stille veje” nedsættes i takt med at trafikken stiger.

 

Frederikssundsvej bliver sværere at krydse, hvis der kommer fire vejbaner. Det er til gene for butiks livet, da man ofte skal krydse vejen for at komme til over til en butik. Og det vil give flere uheld med tilskadekomne og dræbte.

 

Alle de overstående ulemper skal så opvejes af en øget fremkommelighed for busserne, så

transporttiden bliver reduceret i bruttokøretid fra 38 – 245 sekunder.

I denne reducering er der beregnet at der skal sammenlægges et par stoppesteder og at der laves signalpriotering for busserne.

 

Hvis man lavede samme sammenlægning og signalpriotering uden højklasset busløsning ville det være ret så interessant at se, hvilken reduktion i bruttokøretiden det vil andrage !

 

Med venlig hilsen

Ulla Bille Christensen

tlf - direkte: 23 44 44 04

Formand for HBH Handels- og Erhvervsforeningen i Brønshøj-Husum-Tingbjerg
www.hbh.nu

 


Vurdér artikel

0% 25% 50% 75% 100%

Relaterede artikler

Der er ingen relaterede artikler.

Kommentér denne artikel Læserne kommenterer

Du kan være den første til at kommentere denne artikel.

  Tilføj kommentar
 

Sektioner


Services

Statistik

Online lige nu: 1

Unikke hits i alt: 10853

Sidevisninger i alt: 217167

Seneste artikler

7. september 2010:
BK Union ude af takt
7. september 2010:
Tyve bruger brevsprækken
7. september 2010:
Dødsdrom på Bellahøj

Læs den trykte avis online

Læs den trykte avise online her:

Uge 36